Bosnien-Hercegovina
I 1995, lige efter den brutale krig sluttede, begyndte Mission Uden Grænser deres indsats i Bosnien-Hercegovina.Kaffe er en vigtig del af kulturen i Bosnien-Hercegovina, hvor kaffehuse har eksisteret siden det 16. århundrede. Bosnisk kaffe tilberedes i en kobberbelagt kande kaldet en džezva og serveres med sukkerknalder og keramikkopper – nydt over lange samtaler med venner eller familie.
Takket være vores generøse støttere har Mission Uden Grænser arbejdet i Bosnien-Hercegovina siden 1995. Vi støtter i dag 224 familier i fem lokalsamfund og hjælper dem med at udvikle deres potentiale og skabe en vej mod selvforsørgelse.
Eftervirkninger af krigen
Mission Uden Grænser begyndte arbejdet i Bosnien-Hercegovina i 1995, da krigen sluttede. Hundrede tusinder af mennesker var i desperat nød, og to millioner var tvunget på flugt.
Over 100.000 mennesker blev dræbt under krigen, og 20.000 er stadig savnet.
Srebrenica-massakren, hvor 8.000 bosniske muslimske mænd blev henrettet, er den største massakre i Europa siden Holocaust. Mange mennesker blev interneret i koncentrationslejre som Omarska, hvor de blev udsat for tortur og frygtelige forhold.
Flere årtier senere er resterne af over 7.000 ofre stadig ikke fundet, da søgningen er hæmmet af mangel på efterforskere ved Bosniens Institut for Savnede Personer.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Krigen i Bosnien-Hercegovina begyndte i 1992, kort efter Jugoslaviens opløsning. Oprettelsen af en uafhængig bosnisk stat med en bosniakisk majoritet blev mødt med modstand fra bosniske serbere, der iværksatte en militær kampagne præget af brutal etnisk udrensning. Senere opstod der også konflikt mellem kroater og bosniakker i centrale dele af Bosnien, mens de i andre områder forblev allierede.
Som følge af krigen anslås det, at 1,7 millioner mennesker i Bosnien-Hercegovina i dag lider af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
Efterfølgende generationer er også påvirket af det, der kaldes transgenerationelle traumer, hvor forældres stressreaktioner har en betydelig indvirkning på deres børns udvikling.
Mødet med familiernes behov i krigsramte Mostar
Mission Uden Grænsers første projekt i Bosnien-Hercegovina var vores fadderskabsprogram i Mostar, hvor mange huse og bygninger stadig bærer mærker af granatsplinter og skudhuller den dag i dag.
Familier, der deltog i programmet, modtog regelmæssigt mad og hygiejneartikler samt følelsesmæssig og praktisk støtte. Efter krigens afslutning var børn ofte underernærede, udmattede og traumatiserede, mens forældrene kæmpede for at overleve. Den største åndelige udfordring var at finde tilgivelse, forsoning og håb.
Vores regelmæssige støtte har været – og er fortsat – afgørende for at hjælpe familierne med at genopbygge deres liv og finde håb for fremtiden.
Senere blev Mission Uden Grænsers arbejde udvidet til andre byer, herunder Sarajevo, Bugojno, Tuzla og Glamoc.
Etniske skel
Dayton-aftalen, der blev indgået i 1995 og afsluttede krigen, fordelte magten mellem de tre største etniske grupper i Bosnien-Hercegovina: bosniakker, serbere og kroater. Disse grupper er tæt knyttet til de tre største religioner i landet: islam, ortodoks kristendom og romersk katolicisme.
Aftalen havde dog en utilsigtet konsekvens: landet blev cementeret som en etnisk opdelt stat. Frygt og gamle konflikter mellem grupperne bliver stadig udnyttet af politikere og ofte forstærket af medierne og adskilte undervisningsplaner i skolerne.
Mindretalsgrupper, der ikke passer ind i kategorierne bosniakker, serbere eller kroater – anslået 12% af befolkningen – betegnes som “De Andre” i forfatningen og har ingen reel adgang til politisk magt. Blandt disse grupper er romaer, som også er marginaliserede på andre måder. Roma-børn har fem gange større sandsynlighed for at vokse op i fattigdom sammenlignet med deres ikke-roma jævnaldrende.
Læs, hvordan vores suppekøkken i Glamoc skaber et stærkt fællesskab på tværs af etniske skel.
Fattigdom og arbejdsløshed
Bosnien-Hercegovina står stadig over for store udfordringer efter krigen, og konsekvenserne mærkes den dag i dag. Økonomisk vækst, reformer og investeringer er blevet hæmmet af fortsatte etniske skel, udbredt korruption, nepotisme og organiseret kriminalitet.
Ifølge UNICEF lever en tredjedel af alle børn i Bosnien-Hercegovina i fattigdom og lider under sult og fejlernæring. Arbejdsløsheden er på over 27 %, og kun omkring halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning er økonomisk aktive.UNICEF
Hvert år emigrerer i gennemsnit 50.000 mennesker, primært faglærte og professionelle, for at søge bedre muligheder i udlandet.
De familier, som Mission Uden Grænser støtter, kæmper for at overleve på lave lønninger eller har svært ved at finde arbejde. Vi hjælper også ældre, der lever i fattigdom, og har oprettet en skoleklub for roma-børn, hvor de får hjælp og støtte til deres uddannelse.
Vores arbejde inkluderer ikke kun praktisk støtte, men også formidling af håb, forsoning og en ny fremtid for dem, der kæmper med livets udfordringer.
